Menneskerne bag

To brødre.
Én klar standard.

Holmgaard Ejendomsservice er en lokal virksomhed fra Holstebro, drevet af brødrene Lars Toft Holmgaard og Søren Barslund Holmgaard.

Vi startede 1. marts 2025 med et enkelt mål: at gøre udendørs vedligeholdelse tryg og overskuelig — og at aflevere et resultat, vi selv kan stå inde for.

Brødrene Søren og Lars fra Holmgaard Ejendomsservice ved firmabilen

Lars & Søren
Personlig kontakt fra start til slut

Vores historie

Fælles ansvar.
Lige fordeling.

Vi er opvokset på landet, hvor det at tage fat, hjælpe hinanden og gøre arbejdet ordentligt var en naturlig del af hverdagen. Vi er derfor vant til at arbejde tæt sammen, og det har altid været vores drøm at starte noget sammen. Den drøm blev til Holmgaard Ejendomsservice.

Hos os deler vi alle arbejdsopgaver ligeligt. Vi er begge med i kundekontakt, tilbud, planlægning, faglig vurdering, udførelse og aflevering.

Det giver korte veje, klare aftaler og en løsning, der passer til den konkrete overflade — uanset hvem af os du taler med.

Vi hjælper private, virksomheder og boligforeninger med fliserens, algebehandling, facaderens og træterrasserens i Midt- og Vestjylland.

Lars Toft Holmgaard ved firmabilen
Lars Toft Holmgaard
Søren Barslund Holmgaard i arbejdstøj
Søren Barslund Holmgaard

Derfor valgte vi det her

Tæt på kunden.
Og på resultatet.

Lars arbejdede tidligere som ejendomsmægler. Kundekontakten tog han med sig — nu kombineret med et arbejde, hvor forskellen kan ses med det samme.

“Vi besøger rigtig mange af vores kunder, før vi udfører opgaven. Kundekontakten er der stadig — og vi har et job, hvor man kan se en forskel.”

Søren har været driftsleder i landbruget i 20 år og har mere end 20 års erfaring med højtryk, kemi og den praktiske drift. Vi kommer med forskellige erfaringer, men deler alle arbejdsopgaver ligeligt — fra den første samtale til den sidste oprydning.

Se, hvad vi kan hjælpe med

Sådan arbejder vi

Ordentlighed kan ses
i detaljerne.

01

Vi vurderer først

Materiale, tilstand og omgivelser afgør metoden. Derfor ser vi på opgaven, før vi anbefaler en behandling.

02

Du ved, hvad der sker

Vi forklarer løsningen i et sprog, der er til at forstå, og forventningsafstemmer både pris, proces og resultat.

03

Vi afleverer pænt

Vi passer på vinduer, vægge, planter og inventar — og rydder op omkring arbejdsområdet, før vi kører.

Danmarkskort med Holmgaard Ejendomsservices primære serviceområde markeret med orange omkring Holstebro
Primært serviceområde · cirka 45 km fra Holstebro

Her kører vi

Lokalt forankret
i Holstebro.

Fra vores base på Skivevej 106 kører vi ud til private, virksomheder og boligforeninger i Midt- og Vestjylland.

Vi arbejder blandt andet i Holstebro, Struer, Lemvig, Ulfborg, Ringkøbing, Herning, Ikast, Skive og Viborg. Ligger din adresse lidt udenfor? Ring gerne — vi vurderer det fra opgave til opgave.

Fortæl os om din opgave
Ring til os Få et tilbud